FRA EN KÆLDER I TIMRÅ TIL MENNESKER VERDEN OVER.

Permobil kom til verden for over 40 år siden i et kælderværksted hos den svenske opfinder, entreprenør og læge Per Uddén i Timrå.

Per Uddén var på mange måder en usædvanlig mand. Han var drevet af en ubændig trang til at finde nye løsninger på problemer, som han bl.a. stødte på i sit arbejde som læge.

 

Dr. Uddén arbejdede med mange forskellige idéer for at forbedre livskvaliteten for mennesker med funktionsnedsættelser. Han var af den opfattelse, at alle - med den enkeltes forudsætninger - har ret til at leve et værdigt liv. Den elektriske kørestol var en idé, som i midten af 1960'erne resulterede i en prototype med tekniske løsninger, der var unikke for den tid, f.eks. powertilt, armlæn og benstøtter, der kunne slås op og ned/ind og ud, samt forhjulstræk. Per Uddén var virkelig en pioner, og vi er stolte over at videreføre hans ånd, og over, at firmaet bærer hans navn.

 

Den kreativitet, den nysgerrighed og det humanistiske menneskesyn, der prægede Per Uddén og hans virke, har skabt det, der i dag er Permobils fundament.

I dag kan titusindvis af mennesker verden over opleve, at deres hverdag beriges takket være en usædvanlig mand og hans idéer.