Vision

Hvad er det, der har gjort Permobil verdensledende på vores område?
Mit bud er evnen til at lytte og forstå.

I over 40 år har vi arbejdet med og for mennesker med forskellige former for funktionsnedsættelser. Vi har mødt og stiftet bekendtskab med titusindvis af mennesker, der har beskrevet deres virkelighed, deres drømme og deres behov. Vi er med vores produkter og tjenester blevet en vigtig del af deres hverdag. Det er et privilegium at have så stærk og tæt en relation til vores kunder. Det er også en væsentlig årsag til, at vi har så stor succes med vores produkter og tjenester. Vi sætter altid mennesket og behovene i centrum, sammen med teknologien. Vores produkter er et resultat af et unikt samarbejde mellem brugere, ergoterapeuter og hele vores organisation.

Vi har i dag et meget spændende chassis- og sædeprogram til såvel voksne som børn og unge til både udendørs og indendørs brug. Vi har en global support- og serviceorganisation, der garanterer tryghed og positivt samarbejde i hele stolens levetid.

Vi har en meget positiv vækst, og vi har vores kunders tillid. Desuden har vi kraften, kompetencen og engagementet til at tackle morgendagens udfordringer. Vi udvikler nye systemer, der giver endnu større muligheder for at kontrollere og interagere med omgivelserne. Stolen bliver en naturlig platform for både bevægelse, trådløs kommunikation og interaktion med omgivelserne og et endnu tydeligere symbol på uafhængighed og livskvalitet.

Fremtiden er spændende. Både for os og for vores kunder.
Jon Sintorn, President/CEO


FORRETNINGSIDÉ

Permobil skal udvikle, producere og markedsføre elektriske kørestole samt transport- og kommunikationsløsninger til mennesker med funktionsnedsættelser.

Produkterne skal være førende med hensyn til kvalitet, ydelse, sikkerhed og funktion for at give den bedst mulige kompensation for nedsat funktion.

Gennem høj kvalitet og effektivitet inden for produktudvikling, produktion, markedsføring og service samt gennem en stærk global position skal Permobil vokse med bæredygtig lønsomhed.